MovieZOO
  • Harry Potter - Complete Box

Harry Potter - Complete Box

  • Item nummer: Harry Potter - Complete Box
  • Lager antal: 2-10 Dage
  • EAN: 5051895405253
  • 399,95kr


Alle Harry Potter film fordelt på 8 discs:

Harry Potter Og De Vises Sten / Harry Potter And The Philosophers Stone:
Det magiske eventyr begynder, da Harry Potter starter på Hogwarts-skolen for hekse- og troldmands kunst. Efter sine forældres mystiske død anbringes babyen, Harry Potter, hos sin onkel og tante, hvor han de næste 10 år vokser op. Han bor i et lille værelse under en trappe, og hans tilstedeværelse tåles kun nødtvunget af resten af den små-borgerlige familie. En dag kommer der et brev, præcist adresseret til Harry. Det viser sig, at han er blevet optaget på Hogwarts akademi for kommende troldmænd.
Det bliver starten på et forrygende eventyr ind i en verden, der eksisterer parallelt med vores egen; hvor intet er som det synes - men alt er som det bør være. 

Harry Potter Og Hemmelighedernes Kammer / Harry Potter And The Chamber Of Secrets:
2. års eleverne er ved at pakke deres kufferter for at vende tilbage til Hogwarts efter en lang sommer. Ikke alle har haft en lige morsom ferie: Harry Potter (Daniel Radcliffe) har tilbragt tiden hos sin onkel og tante, hr. og fru Dursley (Richard Griffiths og Fiona Shaw), og ikke mindst deres forkælede søn, Harrys fætter Dudley (Harry Melling). Harrys bedste venner fra Hogwarts, Ron Weasley (Rupert Grint) og Hermione Granger (Emma Watson) har tilsyneladende glemt ham, for de har ikke svaret på ét eneste af hans breve.
Så pludselig dukker der et mærkelig væsen op på Harrys værelse: Husalfen Dobby. Han advarer Harry mod at tage tilbage til Hogwarts, da Harrys liv vil blive bragt i stor fare der. Dobby har været så ivrig efter at forhindre Harry i at tage tilbage til Hogwarts, at han har gemt alle Ron og Hermiones breve.
Men Harry overhører Dobbys advarsler og drager sammen med Ron til perron ni trekvart for at nå Hogwarts-ekspressen. Under mystiske omstændigheder bliver de forhindrede i komme med toget, men Ron og Harry kommer alligevel til Hogwarts – endda på en sådan måde, at deres gamle fjende Professor Snape (Alan Rickman) kræver, at de bliver bortvist.
Det andet skoleår starter altså med store forhindringer for Harry Potter. Alles øjne hviler på ham – nogle mere end andres: Rons lillesøster Ginny (Bonnie Wright) forguder Harry og skriver alle detaljer om ham ned i en mystisk dagbog. Det bliver ikke nemmere af, at den nye lærer i faget Forsvar mod Mørkets Kræfter, den forfængelige Professor Glitterik Smørhår (Kenneth Branagh), forsøger at blive nære venner med Harry for at få del i al den opmærksomhed, som han er genstand for. 

Harry Potter Og Fangen Fra Azkaban / Harry Potter And The Prisoner Of Azkaban:
Harry er blevet 13 år og tilbringer en lang og kedelig sommerferie hos sin skrækkelige familie Dursley. En af dagene kommer Onkel Vernons søster Marge forbi. Hun har altid været ondskabsfuld over for Harry, men denne gang får han til sidst nok og ved hjælp af magi får han hende pustet op til en kæmpe ballon – så hun flyver væk.
Derefter stikker Harry af fra familien Dursley, men han tør ikke tage til Hogwarts, for han har brudt reglen om, at man ikke må udøve magi, når man er blandt Mugglerne.
Harry bliver samlet op af en mærkværdig bus og sendt til en pub, hvor han møder Ministeren for Magi, Cornelius Fudge. Han har hørt alt om Harrys bedrifter, men bortviser ham alligevel ikke fra Hogwarts. En farlig fange – Sirius Black – er nemlig flygtet fra Azkaban-fængslet, og han er på jagt efter Harry, der kun er i sikkerhed på Hogwarts.
På Hogwarts har man tilkaldt Azkabans vagter, de rædselsvækkende Dementorer, der nu våger over skolen. Men en konfrontation mellem Harry og Sirius Black synes umulig at undgå. Især fordi den nyansatte Professor Lupin har en eller anden mærkelig forbindelse til Sirius Black… 
Harry Potter Og Flammernes Pokal / Harry Potter And The Goblet Of Fire:
Det er 4. semester på Hogwarts og i år afholdes den storslåede intermagiske begivenhed, Turneringen i Magisk Trekamp, hvor elever fra tre skoler skal dyste mod hinanden. Deltagerne vil blive stillet overfor tre udfordringer, som skal klares i løbet af skoleåret. Disse opgaver vil stille store krav til deres evner, deres magiske kræfter, deres mod, deres kløgt, og ikke mindst deres evne til at tackle farlige situationer.
Faktisk er Magisk Trekamp så farlig, at der er elever, som er døde i forsøg på at udføre opgaverne, så man skal være over 17 år for at melde sig til. Og når man først har lagt sit navn ned i Flammernes Pokal og dermed meldt sig til trekampen, kan man ikke trække sig tilbage. Man skal gennemføre! Det er en uopsigelig magisk kontrakt.
Harry ønsker ikke at deltage, men der er nogen, der har lagt hans navn ned i Flammernes Pokal! Der er nogen, der ønsker ham ondt! Så nu stilles han over for de hidtil mest krævende udfordringer i sin unge troldmands karriere. 
Harry Potter Og Fønixordenen/ Harry Potter And The Order Of The Phoenix:
I 'Harry Potter og Fønixordenen' står Harry Potter over for endnu et semester på Hogwarts.Han vender tilbage til sit femte år på skolen for heksekunster og trylleri, for at opdage at trolddomsmiljøet ikke vil erkende Lord Voldemorts tilbagekomst.
Samtidig har Ministeren for Magi, Cornelius Fudge, indsat en ny rektor på Hogwarts, for at eleverne ikke skal høre om Voldemorts genopvækkelse fra professor Dumbledore. Eleverne har som altid også fået en ny professor i Forsvar mod Mørkets Kræfter, og hun er endnu en forhindring for de unge troldmænd.
Harry, Hermione og Ron danner en hemmelig klub, Dumbledores Army, hvor de og andre elever går sammen for at klare mørkets kræfter.De har nemlig brug for al tænkelig hjælp i den uundgåelige og frygtindgydende kamp mod "He-Who-Must-Not-Be Named"! 

Harry Potter Og Halvblodsprinsen / Harry Potter And The Half-Blood Prince:
Lord Voldemort strammer grebet om både mugglernes og troldmændenes verden, og Hogwarts er ikke længere et sikkert tilflugtssted. Harry har på fornemmelsen, at farerne også lurer inden for slottets mure, men Dumbledore er mere optager af at gøre ham klar til det afgørende slag, som hastigt nærmer sig. Sammen forsøger de at finde det middel, der kan trænge gennem Voldemorts forsvar og gøre det af med ham, og Dumbledore hverver sin gamle ven og kollega Horace Slughorn, som han mener er i besiddelse af vigtige oplysninger.
Selv mens det afgørende slag hænger truende over dem, blomstrer romantikken hos Harry, Ron, Hermione og deres klassekammerater. Der er amoriner i luften, men farerne venter forude, og Hogwarts vil måske aldrig blive det samme igen. 

Harry Potter Og Dødsregalierne - Del 1 / Harry Potter And The Deathly Hallows - Part 1:
Harry, Ron og Hermione drager ud på en farlig mission for at opspore og tilintetgøre hemmeligheden bag Voldemorts udødelighed - horcruxerne. På egen hånd og på flugt er de tre venner nu mere end nogensinde afhængige af hinanden... men mørkets kræfter truer med at skille dem.
I mellemtiden er trolddommens verden blevet et farligt sted. Den længe frygtede krig er gået i gang, og mørkets fyrste har fået kontrol med Ministeriet for Magi og selveste Hogwarts, hvor han terroriserer og anholder enhver, der står i vejen for ham. Den udvalgte er blevet jaget vildt med dødsgardisterne i hælene – de har ordre til at bringe Harry til Voldemort… i live. 

Harry Potter Og Dødsregalierne - Del 2 / Harry Potter And The Deathly Hallows - Part 2:
Harry Potter og Dødsregalierne - Del 2 afslutter filmserien baseret på J. K. Rowlings fantasy-romaner.
Filmen følger op på handlingen fra den første del af afslutningen på Harry Potter-sagaen.
Troldmanden Harry Potter (Daniel Radcliffe) og hans venner Ron (Rupert Grint) og Hermione (Emma Watson) står over for deres hidtil største opgave, da de skal tilbage til troldmandsskolen Hogwarts, nu under ledelse af Severus Snape (Alan Rickman), for at finde og ødelægge Voldemorts sidste horcruxes. Men da Voldemort (Ralph Fiennes) bliver bekendt med deres mission, starter den største kamp.
Det er den afsluttende film i den populære serie. Og populær har serien været, for de foregående syv film har tilsammen indspillet 6,3 mia. dollars.
Alt er på spil denne gang, for som profetien om Harry Potter og Voldemort lyder: ”Den ene må dø for den andens hånd, for ingen af dem kan leve, hvis den anden overlever”.

Anmeldelser og anerkendelser af "Harry Potter - Complete Box"

Produktdetaljer for "Harry Potter - Complete Box"

Spilletid: 1137
Region: 2
Lydformat: Dolby Digital 5.1
Billedformat: DVD
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Antal discs: 8
Land: USA

Generel information om "Harry Potter - Complete Box"

Instruktør: Chris Columbus, David Yates

Eksterne links vedr. "Harry Potter - Complete Box"

Relaterede produkter